Højskolen for Naturdannelse modtager løbende støtteerklæringer fra markante stemmer og parter i den grønne omstilling:

Esther Michelsen Kjeldahl
"Der er mere end nogensinde før brug for fællesskaber, der anerkender de økologiske krisers betydning, som har tid til at fordybe sig følelsesmæssigt i krisernes kompleksitet og også kan fungere som fælles handlerum."
- Esther Michelsen Kjeldahl, aktivist, forfatter, foredragsholder og medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse

Den Grønne Ungdoms-
bevægelse
"Selve eksistensgrundlaget for vores fremtid og kommende generationer vakler, og det har aldrig været mere relevant at kaste sig ind i kampen mod de økologiske kriser som ungt menneske. Højskolebevægelsen har et kæmpe potentiale til at gribe frustrerede og bekymrede unge, klæde dem på til at gå til verden med lige dele kritisk blik og håb og sende dem direkte videre i retning af sociale bevægelser og meningsfulde kampe. Krisen må og skal løses af en generation af progressive mennesker, der tør og kan forestille sig en anden verden, og det er højskolen et oplagt sted at kultivere. Jeg vil glæde mig over en ny højskole for økologisk dannelse; Og jeg appelerer til alle med muligheden for at støtte et sådant initiativ"
- Jeppe Svan, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Klimapsykologisk Ungdomsforening
"Højskolen for naturdannelse er et fantastisk initiativ, som vi virkelig har burg for lige nu. I en tid hvor flere og flere unges hverdag præges af klimabekymringer, er det afgørende, at der skabes institutioner, hvor de unge bliver klædt på til at tackle de eksistentielle udfordringer, der kommer med de økologiske kriser"
- Lea Wiggen, Klimapsykologisk Ungdomsforening
